
Hvis du ikke ønsker at få bearbejdet traumer eller chok eller arbejde med det psykiske, så kan du også få lavet et almindeligt sundhedstjek. Her tester jeg, hvilke vitaminer og mineraler, der kunne være gode til netop din krop. Jeg bruger kinesiologi og starter med at lave en hurtig “nulstilling” af din krop, hvor jeg sørger for, at flowet i dine energibaner flyder optimalt på kryds og tværs.
Herefter tester jeg enkeltvis de forskellige vitaminer, mineraler og kosttilskud og finder frem til, hvilke af dem, din krop mangler. Jeg tester også, hvor meget du skal tage tage og for nogle af dem, vil jeg teste i hvor lang tid, du skal tage dem. Nogle kosttilskud skal man tage mere eller mindre kontinuerligt og andre som en kur. Der vil også være kosttilskud, som kroppen kun har brug for i perioder. Vores liv er dynamisk, og derfor vil der hele tiden være størrer eller mindre udsving ift., hvad kroppen har brug for. Leveren og tarmene har, for stort set alle, behov for engang imellem at få lidt hjælp og blive aflastet og blive udrenset. Hvis jeg finder det nødvendigt, så vil jeg også teste dig for nogle enkelte fødevarer. Dette sker selvfølgelig kun i samarbejde med dig.
Jeg tager selv mange forskellige kosttilskud, og det kan svinge fra ca 15 præparater til ganske få. Jeg er stort set vegetar og får kun sjældent æg og fisk, så der er nogle bestemte vitaminer, jeg altid skal tage. Kosttilskudene giver mig en følelse af velvære, og jeg føler, at jeg optimerer min krop og for mig, er min krop den bedste investering. Hvis jeg selv er i ubalance, kan jeg heller ikke være noget for hverken mig selv eller andre.
Selvom det fysiske og psykiske hænger sammen, så er det ikke altid nødvendigt at arbejde med det psykiske. Jeg har den holdning, at man kun skal arbejde med det psykiske, hvis man har lyst. Jeg vil aldrig prøve at overtale nogen,til at arbejde med sig selv, hvis vedkommende ikke har lyst eller ikke er klar til det. Ofte hænger det sammen – som regel er der en årsag til, at man ikke har lyst til at arbejde med sig selv, og der er intet, der er rigtigt eller forkert, når det drejer sig om mennesker. Desuden kan kosttilskud alene også gøre rigtig meget godt for kroppen og for ens velbefindende.