Jeg er meget sensitiv. Jeg er sensitiv over for næsten alt, hvad man kan være sensitiv overfor. Det er bl.a. kulde, varme, lyde, andres energier, humør, stemninger, fysisk ift fx kosttilskud og medicin (ofte skal jeg have børnedoser) sensitiv ift fødevarer, følesans og mm.
Jeg har altid været til den sensitive side ift. at kunne mærke andres energier og humør, men det er blevet endnu mere tydeligt i takt med, at jeg er blevet ældre og samtidig også udvikler mig, og lærer mig selv bedre og bedre at kende.
Jeg ved, at det kan være virkelig hårdt at være i verden, når man er sensitiv. Man har ofte en tendens til at gruble meget over tingene og spekulere over alt for meget. Man kan også have tendens til depressive tanker. Ikke at man har en depression, men “bare” tankerne on/off. Som sensitiv er det også typisk, at man mærker andres energier og humør, og hvis man er sammen med en person, som er “i dårligt humør”, så kan det være svært at skelne mellem om personen er i dårligt humør, fordi vedkommende er irriteret på en selv eller om det stammer fra noget helt andet, som slet ikke har noget med en selv at gøre.
Som sensitiv er nervesystemet mere eller mindre hele tiden på vagt og bliver hurtigt overstimuleret. Det kan være svært at være sammen med mange mennesker, fordi man registrerer så meget, og man bliver hurtigt fyldt op af indtryk. Hvis man bliver i situationen eller ikke har mulighed for at trække sig, så kan man få fysiske symptomer som fx uro, dårlig nattesøvn, svært ved at falde i søvn, hovedpine, kvalme eller mavepine. Mentalt kan man få tankemylder, koncentrationsbesvær, nedtrykthed, føle sig overvældet eller overrumplet. Det er selvfølgelig individuelt, hvordan kroppen reagerer, når man er blevet overstimuleret.
Som sensitiv har jeg brug for rigtig meget ro. Da jeg var single kunne jeg nemt være alene en hel weekend uden nogen form for kontakt til andre, men med en familie, må jeg være mere kreativ.
At være sensitiv er for mig også en form for kontrol. Kontrol idet jeg kan mærke hvordan andre har det men også ift min egen krop. Jeg får fx prompte et symptom, hvis jeg spiser noget jeg ikke kan tåle.
Jeg kan ikke behandle dig, så du ikke længere er sensitiv, men jeg kan behandle dig, så du lærer at tackle det og leve med det uden konstant at føle dig overrumplet, træt, trist eller andet.